Klynger af små lilla blomster, der flyder på lange, luftige stængler, og frister forbipasserende sommerfugle til at stoppe for en slurk, er blot én grund til at overveje at tilføje Verbena bonariensis, også kaldet høj verbena eller purpletop verbena, til din have. Denne plante er blot en af omkring 250 arter i slægten Verbena, hvoraf kun omkring et halvt dusin er i dyrkning. V. bonariensis er hjemmehørende i Brasilien og Argentina (det specifikke navn er efter Buenos Aires). De blev først dyrket som prydplante i 1726 af englænderne James & William Sherard, som fik frøene fra et tørret eksemplar sendt tilbage til England fra Buenos Aires. Denne plante er flerårig i zone 7 til 11 og dyrkes som enårig i køligere klimaer. Det betragtes som et ukrudt i mange milde klimaer, såsom Californien, Texas, Australien og det sydlige Afrika, hvor det har naturaliseret sig.
Purpletop verbena er en opretstående, klumpdannende plante med trådede, vidt forgrenede stængler. Den når en højde på 3 til 6 fod og spreder sig 1 til 3 fod. I modsætning til mange andre høje urteagtige planter er det usandsynligt, at den vælter. De stive stængler og grene er firkantede og ru, som sandpapir. De dybgrønne, lanseformede takkede blade danner en forhøjet roset i bunden af planten, med få på stilkene. Blomsterne bæres i afrundede klaser 2 til 3 tommer på tværs. De enkelte blomster er små lilla eller rosenrøde lavendelrør, cirka ¼ tomme på tværs. Den blomstrer fra midten af sommeren til den første frost.
Blomsterne er meget attraktive for sommerfugle og andre insekter og en god erstatning for buddleia, hvor den plante ikke overlever. Denne plantes luftige vane gør den til et godt valg for forsiden eller midten af kanten, på trods af at den er så høj, da du kan se lige igennem den. Da den er så tynd, plantes den bedst i masser eller søjler, ellers bliver den overset. Selv i store grupper vil de dog ikke give en baggrund, som andre høje enårige eller stauder vil. De er perfekte i en sommerhushave blandet med andre planter. Blomsterne kontrasterer effektivt med gule, orange og lyserøde blomster. Interplant V. bonariensis og planter som lilla basilikum eller lilla solhat for en interessant monokromatisk visning. Afskårne blomster holder længe i blomsterarrangementer. Englands Royal Horticultural Society Floral Committee tildelte V. bonariensis en Award of Garden Merit (Selskabets symbol på ekspertise givet til planter af enestående haveværdi) “på grund af dets attraktive blomster og ryddelige vaner.”
V. bonariensis er meget let at dyrke fra frø – både indendørs eller fra frivillige i haven. Start frø indendørs 8 til 12 uger før den gennemsnitlige dato for sidste frost. Dæk frøene med et tyndt lag frøblanding, da de skal have mørke for at spire. Spiringen er langsom og uregelmæssig, så vær tålmodig.
Udendørs skal du ikke forstyrre jorden for meget om foråret, hvis du vil have de frivillige frøplanter. Frøplanter tager et stykke tid om at spire, især i vores koldere klima (de vises muligvis først så sent som i juni). At klemme de første par skud af de unge planter vil tilskynde til forgrening og skabe en mere kompakt, busk-lignende plante. De kan også efterlades i deres naturlige, åbne form. Placer enten transplantationer eller tynde frivillige med en afstand på ca. 2 fod fra hinanden.
Hvis du ikke havde deadhead-blomster det foregående år, kan du ende med et tæppe af frivillige frøplanter, som vil kræve drastisk udtynding. Hvis du ikke vil have flere verbena-planter i det område, kan de nemt trækkes eller hakkes ud; dyrkning i det tidlige forår kan også modvirke spiring.
Frivillige kan transplanteres; små planter tåler flytningen bedre. Prøv at lade så mange rødder være intakte i en jordmasse, når du flytter planter for bedre resultater. Planterne vil hænge, når deres rødder er forstyrret, men de vil komme sig, når de er etableret. Sørg for at holde transplanterede frivillige godt vandede, indtil de er genetableret.
Plant V. bonariensis i fuld sol og veldrænet jord. Den er ret tørketolerant, så den kræver ikke vanding, når den først er etableret (medmindre vi ikke får regn) og nyder varmen. Selvom den vil vokse acceptabelt i dårlig jord, vil den trives i frugtbar jord med højt organisk stof. Den har kun få insekt- eller sygdomsproblemer end meldug. De hvide pletter på bladene ser dog ikke ud til at have stor indflydelse på blomstringen.