- DIVISION: Tracheophyta
- KLASSE: Magnoliopsida
- ORDER: Lamiales
- FAMILIE: Lamiaceae
- SLÆGT: Lavandula
- ARTER: 39 kendte arter, herunder angustifolia, stoechas, lantana og dentata
OVERSIGT
Lavendel har været en populær badeingrediens siden romertiden, da de brugte den for sin duft og som et desinfektionsmiddel og tog det overalt, hvor de gik, og spredte th e anlæg i hele Europa. Faktisk menes dets slægtsnavn Lavandula at være afledt af det latinske lavare, der betyder at vaske. Der findes mange forskellige typer lavendel, værdsat for den søde duft af de æteriske olier i blomsterne, som bruges i parfumehandlen og til fremstilling af sæber og potpourris. Lavendel har antibakterielle egenskaber, der blev brugt til at behandle sår under 1. og 2. verdenskrig, og lavendelblomstte siges at være et effektivt middel mod hovedpine og søvnbesvær.
KARAKTERISTIKA
Lavendel betragtes som en urteagtig flerårig plante , selvom den ikke helt følger urteagtige regler, da den vokser som en stedsegrøn busk og kan udvikle noget træagtige stængler, der holder i flere år. Den betragtes dog umiskendeligt som en urt i dens brug til æteriske olier og kulinariske sysler.
Blade: Lavendelbladformen er forskellig på tværs af slægten. De grågrønne blade er enkle, smalle og aflange i de fleste dyrkede arter, selvom nogle har bredere, tandede eller takkede blade. De er dækket af bittesmå, stjerneformede hår kaldet trichomes, som også findes på plantestængler og blomster. Indlejret blandt hårene er kirtler, der producerer den duftende olie, som lavendel er berømt for, og som indeholder en høj procentdel af det kemiske linalool.
Blomster: Lavendelblomsterne har den højeste koncentration af disse oliekirtler, hvorfor de er hovedkilden til høst. De blå, violette eller lilla farvede blomster vokser langs stumpe pigge, der rejser sig over bladene, i en hvirveldannelse på 6 til 10 blomster i hver klase omkring stilken. De enkelte blomster er små, og bægeret og kronen er begge rørformede. Blomsterne producerer rigelig nektar og er en favorit blandt bier, som er en af lavendels vigtigste bestøvere. Lavendler producerer små, nøddelignende frugter, der indeholder frøene – selvom planter i dyrkning normalt ikke producerer frø, og formering udføres med stiklinger eller deling og plantning af rødder.
LAVENDELTYPER
En dejlig tilføjelse til ethvert landskab, lavendel blomstrer bedst i fuld sol og tør, veldrænet, sandet eller gruset jord . Det er modstandsdygtigt over for tørke, hjorte og sultne kaniner og fungerer godt i mange haver, fra middelhavs til engelsk sommerhus. Her er nogle af de mest almindelige lavendeltyper – kig efter dem på forskellige landskabssteder omkring Zoo og Safari Park.
ENGELSK LAVENDEL LAVANDULA ANGUSTIFOLIA
Dette er den mest kendte og udbredte type lavendel i Nordamerika, fordi den ikke har lige så meget imod fugt og vinterfugt som andre lavendler. Det er den type, der oftest bruges i madlavning og bagning, og har den søde, bløde duft, de fleste forbinder med lavendel. Engelsk lavendel er dog ikke fra England – den fik det navn, fordi den vokser bedst i Englands klima. Planten er faktisk fra Middelhavet.
SPANSK LAVENDEL LAVANDULA STOECHAS
Disse lavendelplanter ser anderledes ud end deres fætre: blomsterhovederne ligner lidt små ananas og er toppet med dækblade, der ligner store kronblade. Spansk lavendel elsker varmt vejr og er et bedre valg for dem, der har haven i varme, fugtige klimaer. Dens duft er også forskellig fra engelsk lavendel, med en piney-duft fra menthol i olien. Det gør den til en fantastisk landskabsplante, men ikke det første valg til brug i madlavning. Det er dog sandsynligvis, hvad de gamle grækere og romere brugte til at dufte deres badevand.
FRANSK LAVENDEL LAVANDULA DENTATA
Navnet fransk lavendel bruges nogle gange på Lavandula stoechas, som de fleste kilder kalder spansk lavendel. Fransk lavendel bruges normalt ikke som en kulinarisk urt, og den har ikke den engelske lavendelduft, men den blomstrer fra forår til frost og har en behagelig, ren duft. Den får sit artsnavn fra dens flossede bladform – dentata betyder “tandet.”
SØD LAVENDEL LAVANDULA HETEROPHYLLA
Denne hurtigtvoksende, høje lavendelplante har blade, der er mere grønne end de fleste arter og har blomsterstilke, der kan nå to fod i længden. Fra Frankrig og Italien er den ikke egnet til madlavning på grund af dens høje mentolindhold, men den er en fantastisk landskabsplante og ser godt ud plantet i grupper. Den kan overleve koldere temperaturer end nogle lavendelarter.
FERNLEAF LAVENDEL LAVANDULA MULTIFIDA
De fligede, sølvgrønne blade på denne ømme busk giver den en delikat, blondet udseende. Denne art har smalle spidser af duftende, blålilla blomster om sommeren.
ULDEN LAVENDEL LAVANDULA LANATA
Denne art har røgfyldte, mørkelilla blomster og blomstrer senere i sæsonen end andre lavendelplanter. Dens blade er sølvfarvede, og den danner en flot kontrast til mørkegrønne planter i haven.